
Introduktion til SPRINGBOARD®
Dansk smykkevirksomhed har siden 2004 designet og produceret ikoniske smykker i porcelæn, sølv og emalje. I dag sælges smykkerne primært B2C via egen webshop og egen flagshipstore på Nørrebro. Der sælges online til B2C kunder i Danmark og resten af Europa, ligeledes er der et (mindre) B2B salg i Danmark, Europe og Japan.
Virksomheden er gearet til at løfte omsætningen fra nuværende kr. 5 millioner til kr. 10 millioner – Springboardet skal hjælpe virksomheden med at realisere denne ambition.
Punkter til sparring
Til dette SPRINGBOARD® søges paneldeltagere med kompetencer/erfaring til at give sparring på følgende temaer:
- 1. Hvordan kan virksomheden skalere B2C eksport digitalt – med lille risiko og lav udgift?
-
2. Virksomheden overvejer at teste en række eksportmarkeder med hver sin model – er det en god ide? Konkret overvejes det at teste:
- • Norge – B2C digital understøttes af Ønskeskyen – udvides med fysisk tilstedeværelse hos Illums Bolighus i Oslo og indsats rettet mod turister på Oslobåden.
- • Tyskland – B2B i dag ca. 10 retailers primært omkring Hamborg og Berlin. B2C på Ønskeskyen – udvides med indsats på Amazon.
- • Sverige – B2C digtialt understøttes af Ønskeskyen – udvides med partnerskab med alumne indkøbsportal Mecenat.
Industri: Mode og design (tøj, tekstil, møbler, lamper, interiør mv.)
Udviklingsstadie: Proof of Market
Virksomhedens CVR-reg.: Hovedstaden
Kompetencer der efterspørges til panelet:
- Forretningsudvikling
- Salg
- Online marketing

Baggrund
Virksomheden designer og producerer (i København og Portugal) ikoniske smykker i porcelæn, sterlingsølv og emalje. Smykkerne er indbegrebet af klassisk og stilrent dansk design, og sælges som de eneste smykker hos Designmuseum Danmark.
Prisniveau
Prisniveau er medium, dvs. kommercielle priser, ex. koster et sæt af virksomhedens bedst sælgende ørenringe kr. 399.
Salg
B2C via egen webshop – kr. 3,3 millioner i 2025 (budget kr. 4 millioner i 2026).
Samlet omsætning inkl. B2B – kr. 5 millioner i 2025).
Ambition om kr. 10 millioner i omsætning på sigt.
Kunder og markeder
Kunderne har mere en stil end en alder. Virksomheden er partner på Ønskeskyen og her rammer man 2 tyngdepunkter, 1) kunder på ca. 20 år og 2) kunder omkring de 40 år. Flest kvinder men også en lille gruppe mænd.
Status
I 2023 indtrådte CEO, som ligeværdig partner i firmaet. I de seneste tre år er det lykkedes at vende et solidt underskud og gæld til stabil omsætning, overskud og vækst. Virksomheden er vendt fra primært fysisk salg til B2B til primært at sælge digitalt B2C.
Samtidig er virksomheden omorganiseret og konsolideret i alle processer og understøttende systemer. Kanalstrategi, kampagne og content løses sammenhængende og er i stadig optimering. Kollektionen er stillet skarpt på porcelæn og fremstår attraktiv, genkendelig og unikt ikonisk.
Virksomheden har nu gennemført sin første transformation og er klar til næste skridt.