Specialisterne er en socialøkonomisk innovationsvirksomhed, der rekrutterer, uddanner, afklarer, træner borgere og kommende medarbejdere med autisme. Yderemere løser de opgaver for danske virksomheder primært hos kunderne sekundært inhouse. Specialisterne skaber arbejdspladser og implementerer viden om autisme på det danske arbejdsmarked.
Specialisterne var på Springboard i juni 2016 og havde her brug for sparring på fremtidig strategi i forhold til at skabe yderligere vækst, udvikling og skalering - samt nå visionen på at skabe 1.000 jobs til mennesker med autisme i Danmark inden 2020. Springboardet belv afholdt hos Ergoterapeutforeningen.
Efter Springboardet har vi fået følgende tilbagemelding fra Specialisterne:
"Springboardet satte gang i en nødvendig proces hos os, og det ser ud som om, vi får videre hjælp til at komme godt igennem processen. Det var vigtigt, at vores ledergruppe deltog og hørte, hvad springboardets medlemmer havde at sige om, hvad vi kan gøre for at udnytte momentum og potentiale som virksomhed. To af boardets medlemmer deltog i et efterfølgende strategiseminar, og vi er nu godt i gang med den forandringsproces, som skal til."
Vi glæder os til at høre mere om Specialisternes udvikling om et par måneder.
Stort tak til alle medlemmer der deltog.
Du kan læse mere om Specialisterne her
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: