Hos CONNECT Denmark møder vi langt færre kvindelige iværksættere end mandlige. Faktisk er kun 20% af de iværksættere der går gennem vores døre kvinder. Men hvad kan det skyldes?
Casper Blom og Camilla Ley Valentin giver deres bud på hvorfor vi møder færre kvindelige iværksættere:
Serie-iværksætter Casper Blom giver i DETTE blogindlæg, sit bud på hvad manglen på kvindelige iværksættere skyldes. Kort beskrevet mener han:· At kvinder er usikre · At kvinder er perfektionister· Og slutteligt: at de i højere grad følger normerne når det kommer til valg af profession.
Det kan virke en smule karikeret og generaliserende, men han har en pointe - en pointe den tidligere vinder af Ivæksts, Årets Kvindelige Iværksætter, Camilla Ley Valentin til dels giver ham ret i. Hun kalder det for 'tjeklistesyndromet', som illustreres bedst ved dette eksempel:
Når et ledigt job bliver slået op, følges det ofte af en række kvalifikationer, som den søgende skal besidde. Når en kvinde søger jobbet, besidder hun gerne alle kvalifikationer, hvorimod mændene blot har tænkt: "Det lyder spændende, det søger jeg".
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: