Erhvervsstyrelsen har lanceret den nye crowdsourcing-baserede platform www.challenges.dk
Her kan offentlige myndigheder nu udskrive åbne idékonkurrencer – altså challenges - om løsningen af et konkret problem eller en udfordring. Og så kan virksomheder, erhvervsfremmeaktører, foreninger og privatpersoner mv. uploade en beskrivelse af et løsningsforslag på platformen. Ved at udbyde et problem som en challenge er fordelen, at man kan få nye øjne uden for organisationen til at give input og nye idéer til at løse problemet.
Den første challenge udbydes af Vækstforum Sjælland under navnet #RegionSjællandDeler, og skal være med til at forløse det vækstpotentiale, der ligger i deleøkonomien i Region Sjælland. Der vælges op til tre vindere, som kan få et honorar på op til i alt 100.000 kr. Idéerne fra challengen vil blive brugt som inspiration til den annoncering, som Vækstforum Sjælland i foråret 2017 lancerer til projekter omkring deleøkonomi.
Tjek challenges.dk og del meget gerne nyheden i dit netværk!
Hvis du vil høre mere om både challenges.dk og challengen om deleøkonomi, så holder Erhvervsstyrelsen og Region Sjælland informationsmøde onsdag den 8. marts kl. 9-10. det foregår hos Erhvervsstyrelsen på Langelinie Allé 17 i København. Tilmeld dig her: https://greenticket.dk/challengesdk
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: