Som direktør i CONNECT Denmark møder jeg rigtig mange spirende iværksættere, som har udtænkt et rigtig spændende koncept med forventelig stor efterspørgsel. Og alligevel er der også rigtig mange af disse begavede idéer som aldrig realiseres med succes.
Det kan der være mange gode grunde til, men de tre væsentligste årsager jeg møder oftest, er den manglende sammenhæng mellem idé, kompetence og kapital.
Derfor kan den gode idé ikke stå alene på vejen mod succes
Mange iværksættere gør sig håb om en sprudlende forretning alene fordi idéen er unik, men det er desværre kun i de sjældneste tilfælde en garant for succes. Bare fordi man er en dygtig idémager er det desværre ikke ensbetydende med succes.
At udvikle sin forretning, penetrere markederne, skabe behovet kræver ofte andre kompetencer end opfindsomhed og alt for mange overser behovet for at alliere sig med mennesker som kan noget andet end én selv.
Nuvel… er man en iværksætter med den gode idé og de rette kompetencer er man nået langt, men det KAN koste gryn at introducere sig på et marked og få skabt en profitabel drift og derfor begraves rigtig mange gode idéer før markedet oplever værdien.
Det er en evig udfordring for iværksættere at skaffe kapital til deres opstart og også her kan der være mange gode grunde. Én af dem er at iværksættere betragter deres idé som deres barn. Det er DERES og de ønsker ikke at dele forældremyndigheden. Med andre ord - de ønsker ikke at afgive lidt af barnet til gengæld for at få råd til at opfostre og udvikle.
Det er ikke sjældent jeg foreslår iværksættere at finde en investor - gerne en klog en af slagsen, som kan se pointen og mulighederne i iværksætterens idé og som er villig til at investere i den. Det synes næsten alle iværksættere lyder som en god idé. Men når jeg så nævner, at det godt kan komme til at koste ejerandel - måske endda en betydeligt andel - så slutter festen og så giver idéen ingen mening mere.
''SKAL DE SÅ BESTEMME ALT HERFRA''
''SKAL MIN GODE IDE SÅ BARE FORÆRES TIL ANDRE''
Mit svar plejer at være: Hvad vil du helst?
Eje meget af noget småt (som måske aldrig når markedet)
Eje mindre af noget stort (fordi din gode idé når markedet)
Det betyder jo ikke, at man ikke skal forhandle, være kritisk, tænke sig om - men bare at når idé, kompetence og kapital kombineres optimalt er sandsynligheden for at indfri sine iværksætterdrømme større.
SLUSH samler 15.000 tech iværksættere, VC's og journalister i Helsinki, Finland den 11-12 november 2015 til Investor Day. CONNECT Denmark anbefaler dette arrangement, som er arrangeret af vores partner, FIBAN, til vores medlemmer og virksomheder.
SE MERE HER: http://www.slush.org/#register
I 2000 købte Carl Gustavs far Bangs Marmelade, der på det tidspunkt var en lille biks i Roskilde, med en lang historie. 14 år senere havde Carl Gustavs far brug for hjælp, så Carl Gustav trådte til for at finde den rette kandidat til jobbet. Det blev imidlertid ham selv der tog rollen og det blev for bestandigt.
Sidstnævnte har været lidt undervejs og var måske mere en tilfældighed.
Carls Gustavs far spillede nemlig meget golf, men da han i 2013 fik gigt, så det sort ud for hans store hobby. Carls Gustavs mor og mormor, der er store helsefreaks, fik ham imidlertid til at tage et shot ingefær hver dag og efter kort tid var han tilbage på golfbanen.
Dette blev starten på den nye produktlinje med både Ingefær Drik og Ingefær Shots, der nu sælges over hele landet.
Men far og søn stod nu overfor nye udfordringer; et muligt generationsskifte, ejerledelse og vækst. Disse blev omdrejningspunktet for Springboardet og efterfølgende skriver Carl Gustav til panelet:
"Hele forløbet har været meget inspirerende og jeg kan sige at jeg gik derfra med et bedre overblik over hvilke fremtidige opgaver der er mest presserende. Det var for mig vigtigt at høre lidt visdomsord fra personer der har lidt erfaring på bagen.
Jeg ved nu at jeg skal bruge kræfter på at kigge indad før jeg rigtigt kigger ud - forstået på den måde at vi skal have styr på det generationsskifte, således er Bangs bedre stillet til at håndtere de udfordringer vi står overfor da vi så har fundamentet til at bære dem.
Med fare for at det lyder for poetisk, så er det den lektie jeg har taget til mig efter at have lyttet på jer!
Endnu en gang tak for et godt forløb!"
Efter Springboardet trådte medlem, Ib S. Paaskesen ind i Bangs bestyrelse. Ib S. Paaskesen har flere års erfaring med ejerledede virksomheder og bestyrelsesarbejde, og det stod hurtigt klart at de var et match:
"Jeg fandt det meget inspirerende at være med til Springboard med Carl Gustav, som meget åbenhjertigt delte sine bekymringer og glæder ved at skulle tage over som ny generation i den gamle hæderkronede virksomhed.
I forbindelse med arrangementet talte jeg med Carl Gustav, og kunne bl.a. fortælle at jeg for en del år siden havde været gennem samme proces i den familievirksomhed som jeg kommer fra. Vi aftalte derfor kort tid efter at vi skulle drikke en kop kaffe sammen og dele tanker.
Det udmøntede sig efterfølgende i en aftale om at jeg skulle møde hans far og bror hvorefter vi meget hurtigt fandt frem til at jeg skulle knyttes til virksomheden som ny bestyrelsesformand.
Min rolle er her at støtte gennemførelsen af generationsskiftet og være med til at sætte fokus på organisations- og forretningsudvikling. En opgave som jeg glæder mig meget til."
Et stærkt hold er samlet når Innovationsfonden skal kvalificere virksomheder til kapløbet om støtte fra fondens finansieringstilbud: Innobooster.
Eksperterne er fundet blandt erfarne erhvervsfolk, ledere og forskere og tæller blandt andre CONNECT Denmarks egen direktør, Gitte Haaning Høj - se hele panelet HER
I 2015 investerer Innovationsfonden 250 mio. kr. gennem InnoBooster, der er åben for mindre virksomheder, iværksættere og forskere.
HVAD ER INNOBOOSTER?
Innobooster er Innovationsfondens finansieringstilbud, hvor innovative virksomheder med potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark kan modtage op til 5 mio. kr. alt efter behov og perspektiv.
Hos CONNECT Denmark møder vi langt færre kvindelige iværksættere end mandlige. Faktisk er kun 20% af de iværksættere der går gennem vores døre kvinder. Men hvad kan det skyldes?
Casper Blom og Camilla Ley Valentin giver deres bud på hvorfor vi møder færre kvindelige iværksættere:
Serie-iværksætter Casper Blom giver i DETTE blogindlæg, sit bud på hvad manglen på kvindelige iværksættere skyldes. Kort beskrevet mener han:· At kvinder er usikre · At kvinder er perfektionister· Og slutteligt: at de i højere grad følger normerne når det kommer til valg af profession.
Det kan virke en smule karikeret og generaliserende, men han har en pointe - en pointe den tidligere vinder af Ivæksts, Årets Kvindelige Iværksætter, Camilla Ley Valentin til dels giver ham ret i. Hun kalder det for 'tjeklistesyndromet', som illustreres bedst ved dette eksempel:
Når et ledigt job bliver slået op, følges det ofte af en række kvalifikationer, som den søgende skal besidde. Når en kvinde søger jobbet, besidder hun gerne alle kvalifikationer, hvorimod mændene blot har tænkt: "Det lyder spændende, det søger jeg".
Læs den helt nye spændende bog om iværksættersamfundet. Bogen er skrevet af blandt andre medlem Mads Váczy Kragh, direktør i Vækstfabrikkerne og Væksthus Sjælland.
De seneste 150 år har sendt Danmark på en rejse fra landsbrugsland til videnssamfund - næste stop: Iværksættersamfundet! Bogen udforsker, hvad der skaber innovative iværksættervirksomheder; Hvilke styrker skal der til? Og ikke mindst, hvilke rammer skal Danmark skabe?
Bogen udkommer i dag og kan købes her:
http://www.gyldendal.dk/ivaerksaettersamfundet-id37452
LINK TIL ARTIKEL:
http://www.sciondtu.dk/arrangementer/er-din-virksomhed-klar-til-vaekst-2/
Du kan nu finde os på LinkedIn og Facebook. Smid os et LIKE og hold dig opdateret på nyheder, gode historier og aktiviteter.
Har du en god historie vi bør dele? Så send den ind til Dannie Ømark, dannie@connectdenmark.com
Føljeton flytter fremtidens nyheder ind på mobilen
Føljeton lancerer i 2015 Danmarks første originale mobile betalingsmagasin - et nyhedsmedie med original journalistik og begavet kuratering af de væsentligste begivenheder. Det er Weekendavisen for den mobile generation - tænkt helt forfra.
Her fyldes der ikke sider og sektioner ud med brudstykker af nyhedsbilledet, men i stedet prioriterede nyheder i syv aktuelle temaer.
Føljeton var på Springboard hos CONNECT Denmark i starten af juni 2015, hvor fokus lå på kommunikation, fastholdelse, partnerskaber og ikke mindst finansiering. Og især det sidste må siges at være lykkes for Føljeton. De har netop modtaget 4.400.000kr fra Kulturstyrelsens Innovationspulje og yderligere 3.000.000 fra øvrige investorer, hvilket skal skyde projektet i gang henover efteråret.
Det nye medie skal være et svar på, at gruppen af yngre velorienterede mediebrugere vokser samtidig med at abonnementer på de traditionelle medier styrtdykker. Platformen skal derfor være mobil og i den prisvenlige kategori.
Sommeren er over os og startup-scenen er så småt gået på ferie, skal man tro den noget tomme kalender på cphftw.dk.
Men hvis man ikke vil slippe iværksætteriet helt over ferien og savner inspiration til tidsfordriv, anbefaler vi, at du giver dig i kast med Entrepreneur.com's Top 50 liste. Listen er sammensat ved at stille en gruppe iværksættere spørgsmålet: "Name one book that has had the greatest impact on your life." Altså, nævn den bog der har haft den største indflydelse på dit liv.
Dette er endt ud i 50 forskellige bøger fra 50 forskellige iværksættere fra hele verden.
På listen finder man velkendte bøger som The Lean Startup af Eric Ries og Losing My Virginity af Richard Branson, men også nogen du måske ikke har hørt om endnu?
LINK TIL ARTIKEL: http://www.entrepreneur.com/article/247511
Ring endelig til os - alle hverdage mellem 9.00 - 16.00: